Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:25-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Årets første 30 kilos torsk - og masser af andre stortorsk20/03/2011 14:08:22
På Nordic Sea Anglings camp på Sørøya I Norge er årets stortorskefiskeri for alvor skudt i gang. Det skete sidste fredag, da vinden endelig lagde sig. Jakob Lindberg fra Kinetics testteam er en af Skandinaviens dygtigste havfiskere. Han var på plads de fire første dage under det nordnorske 'skreitorskefiskeri' sammen med et par venner.

De fiskede med Giant Jighead havfiskejigs og havde også et par prøver på den nye Magic Minnow Red Ed. Hver dag kastede disse jigs torsk over 25 kilo af sig og turens største torsk blev fanget på en Giant Jighead under tredjedagens fiskeri. Danske Mads Sylvester Jensen var den heldige, der kunne skrige af begejstring efter at have landets en personlig rekord på imponerende 30.8 kilo!

Jakob selv var en anelse mere ydmyg og hans bedste fisk fra turen var på 25,2 kilo. Denne fisk og flere andre kæmpetorsk blev genudsat efter at være blevet vejet i en vejeslynge. Jakob forklarer at det er vigtigt ikke at presse fiskene til overfladen for hurtigt og at lade dem trykudligne under båden. På denne måde kan over 90 % af fiskene genudsættes og kun et fåtal af fisk bliver foræret til de lokale erhvervsfiskere.

Som nævnt er nogle få prøver på de nye Red Ed Jigs i aktion ved Sørøya. Jakob og hans venner fangede 12 torsk over 20 kilo og flere af dem var taget på Red Ed. Ulf Hugsén, der er fast guide på campen prøvede en Red Ed i farven Blue Glamour og mistede en alvorligt stor torsk, der knækkede linen. Han satte derefter en Red Ed i farven Rose Fish på og fangede lynhurtigt tre fisk fra 15 til 22,6 kilo.

Lige nu er Torben Christensen fra Kinetic sammen med camp rekord indehaveren Filip Faurholm deroppe og de har netop landet en 23 kilos torsk på Red Ed. En video der viser Red Ed?s gang under vandet kan i øvrigt ses på: www.youtube.com/watch?v=vZf1LzQzSHU

De nye havjigs fra Magic Minnow ­ Red Ed, Flat Matt og Scarry Jerry - kan ikke købes i Danmark, da hovedet er lavet af bly. Men de kan købes i Sverige, Norge og Finland fra april måned.

Til dem der ikke kan få havfiskeri nok er der netop lagt en ny helleflynder video på YouTube. Videoen blev optaget ved Tromsø sidste forår, da der blev fanget en helt vanvittig stærk helleflynder på Giant Jighead. Tjek det ud på: www.youtube.com/watch?v=dJ4PZaa7wbE



Foto: Mads Sylvester Jensen med sin 30,8 kilos stortorsk fanget på en Giant Jighead.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk