Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:19-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Ny programserie med lystfiskeri på DR226/06/2012 11:36:23
Der kommer en ny programserie på DR2, hvori der også indgår lystfiskeri. Det er et program i stil med 'Nak og æd', hvor man heller ikke kan lave et rigtigt jagtprogram, uden at der også er noget med madlavning i det. Sådan er det også med lystfiskeri på de større kanaler.

Det nye program hedder 'Storrygeren', hvor Gordon P. Henriksen fra Fisk & Fri skal fange nogle fisk, der så skal ryges af kokken og rygespecialisten Jan Gildam. Jan Gildam er nemlig en vaskeægte storryger, som kan trylle spændende madoplevelser ud af noget så simpelt som træflis og en papkasse. Igennem programmerne bliver der både røget fisk, grøntsager, brød og dessert i alt lige fra kageforme og grillstartere til kloakrør, altankasser og meget andet.

Gordon P. Henriksen guider rundt i landet i de otte programmer, der sendes i juli og august. Og hvis han ikke fanger fisk, så må de til fiskehandleren efter dem, for i programmerne skal der laves mad.

'Vi har længe gerne ville lave et program om lystfiskeri, men det skulle gerne have en frisk og ny vinkel,' fortæller redaktør, Anders Roholt og fortsætter:
'Det er oppe i tiden at bruge naturen såvel som naturens ressourcer, og ideen om at kombinere lystfiskeri og madlavning er oplagt'.

Storrygeren har premiere søndag 8. juli 2012 klokken 21.00 på DR2. De otte programmer vises herefter hver søndag frem til 26. august. Her er den samlede programoversigt for 'Storrygeren'.

8. juli Storrygeren - Det oser af Laks (Bornholm)
15. juli Storrygeren - Det oser af Bækørred (Hemmeligt sted)
22. juli Storrygeren - Det oser af Sild (Hvide Sande)
29. juli Storrygeren - Det oser af Gedde (Hemmeligt sted)
5. august Storrygeren - Det oser af Hornfisk (Sejerø)
12. august Storrygeren - Det oser af Sandart (Silkeborg)
19. august Storrygeren - Det oser af Torsk (Skagen)
26. august Storrygeren - Det oser af Multe (Nyhavn)
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk