Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-03-2024
Menu
Kalender
April 2018
MaTiOnToFr
1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Havørred var sortfisk15/05/2013 14:23:16
Da Erik Christensen fra Vrå lørdag 11. maj gik tur ved Løkken Strand, så han en mørk fisk på godt to kg, der lå og sprællede i brændingen.

Han fik fat i fisken, som han aflivede og tog med hjem i den tro, at det var en havørred. Da han fik kigget nærmere på fisken, kunne han godt se, at det ikke var en havørred, og jagten på fiskens sande identitet gik ind.

Ved hjælp af billeder fra internettet fandt han ud af, at fisken sandsynligvis var en sortfisk, og han kontaktede DTU Aqua, som gav beskeden videre til Fiskeatlasset.

Da Fiskeatlasset fik fat i Erik, var fisken renset og skåret i stykker, men det lykkedes at finde alle delene i skraldespanden, så fisken kunne fotograferes og artsbestemmes med sikkerhed.

Det kunne slås fast, at der er tale om en såkaldt almindelig sortfisk (Centrolophus niger), der navnet til trods er en uhyre sjælden fangst i vore farvande. Fiskeatlasset har kendskab til under 30 fangster gennem tiden.

Sortfisken er en oceanisk fisk, der lever frit i vandsøjlen. Den kan blive op til ca. 150 cm. Den minder i udseende meget om den engelske sortfisk, der dog er højere i kropsformen og har en længere snude i forhold til øjets diameter.


Sortfisk fra Løkken Strand. Foto: Erik Christensen.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk